112

76-årig i sammenstød med ung bilist

Lørdag eftermiddag stødte to bilister sammen i Odder. Arkivfoto

Lørdag omkring klokken 14:35 kørte en 76-årig mandlig bilist ad Sønderbakken, 8300 Odder, i sydøstlig retning.

På vej over en bakketop og lige inden et T-kryds så han en personbil holde stille foran et fodgængerfelt, men han fik øje på bilen for sent, hvorfor han påkørte den holdende personbil. Bilen var ført af en 29-årig mand, der havde tre passagerer i bilen.

Der skete umiddelbart kun materiel skade.

Kommentarer