Odder

Corona-tests i Spektrum frem til februar

Frem til og med den 7. februar kan alle borgere i Odder Kommune blive testet i Spektrum - nu med tidsbestilling.

Fra onsdag den 20. januar ændret og frem til den 7. februar, kan du fortsat kan blive testet for corona – denne gang MED tidsbestilling.

Tiden skal bestilles via hjemmesiden coronaprover.dk, og der bliver åbent alle dage – også weekender – mellem 9 og 16, og information om teststedet kan ses på Region Midtjyllands hjemmeside.

”Grundet forlængelsen af de nationale restriktioner til d. 7. februar og opfordringen til borgere som møder på arbejde om at lade sig teste en gang om ugen, vil Regionen gerne tilbyde kommunen at der fortsat efter den 19. januar stilles en til to covid testbiler til rådighed i kommunen,” skriver Region Midtjylland til Odder Kommune i en mail.

Fra onsdag den 20. januar og frem til og med søndag den 7. februar vil teststedet i Spektrum altså være MED tidsbestilling. Der vil fortsat være folk fra Vej og Park på stedet, som kan hjælpe med vejvisning og anden information.

Fakta om testene

  • PCR-test (i munden).
  • For alle over 2 år.
  • For personer uden symptomer eller med lette/milde symptomer uden behov for at tale med en læge.
  • Medbring sygesikringskortet.
  • Bestil tid med NemId på coronaprover.dk.
  • Se svar på testen på sundhed.dk.

Kommentarer