Hvad ER ulighed i sundhed egentlig for en størrelse?
Af Lone Glarbo, Danmarksdemokraterne
I Danmarksdemokraterne arbejder vi for at fjerne uligheden i geografisk sundhed. Du skal have samme gode behandling, uanset om du bor i Ryomgård, eller om du bor i Næstved. Benamputationerne, har været med til at sætte stor fokus på den geografiske ulighed. Der kan også være meget store forskelle på ventelister.
Derudover taler man om social ulighed, som handler om systematiske forskelle mellem grupper i samfundet. Det kunne f.eks være pensionister. Pensionister er typisk oftere til behandling på hospitalet end yngre er det. De har ofte ikke selv bil, og de har ofte færre penge til rådighed, og er dermed meget afhængige af offentlig transport i en eller anden form. I Danmarksdemokraterne vil vi arbejde for at udligne de åbenlyst urimelige forskelle på land og by.
Dem som bor i Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner er tilknyttet Regionshospitalet i Randers, og de kommer kun undtagelsesvist til Skejby.
I sidste uge besøgte jeg repræsentanter fra Midttrafik og Region Midt på Rutebilstationen og de fortalte om, at der arbejdes på at ”afskaffe” kommunegrænserne, når det handler om Flextrafik, og det er der virkelig behov for. Priserne skal harmoniseres, ikke bare her i Klyngen, men i hele landet. Man håber på en aftale i 2024!!
Et andet problem med Flextur er betalingsformen, som kun kan foregå via en APP eller kontanter. Fru. Larsen på 86 har ingen APP og hvor får hun kontanter fra? Ingen banker har dem mere, hvis de da har åben. Man har arbejdet på et løsning i flere år.
Men det er jo åbenlyst at f.eks. en pensionist, som kun har sin pension, i forvejen overvejer meget nøje, hvordan man billigst muligt kommer til undersøgelse på Randers Regionshospital. I Favrskov er taksten 14 kr. i Syddjurs er den 4 kr. og i Norddjurs er den på 7 kr.pr.km.
Det kan jo betyde, at de fravælger behandling og det kan give dem meget dårligere livsvilkår og livskvalitet end de ellers kunne have haft. De kan måske ikke klare sig selv derhjemme så længe som ellers, de får øget behov for hjælp og pleje, og det er IKKE ok.
Kommentarer