Kultur

Ingen Frivillighedsfest i 2021

Den årlige frivillighedsfest blev i 2020 aflyst. Grundet den usikre situation omkring corona har kommunen valgt også at aflyse festen i 2021.

Frivillighedsfesten i 2020 blev aflyst på dagen og priserne herfra mangler endnu at blive uddelt. Det vil Børne-, Uddannelses- og Kulturudvalget gøre noget ved, og de ønsker at prismodtagerne får den hyldest og anerkendelse de fortjener. Derfor skal der i stedet laves en række videoer om hver pris og prismodtager, som vil blive delt på Odder Kommunes facebookside, og de vil også kunne findes på Odder.dk.

Videoerne forventes at blive optaget og vist i løbet af foråret, og de første prismodtagere vil modtage deres pris, så snart det igen er forsvarligt at mødes.

Om Frivillighedsfesten

Frivillighedsfesten er en hyldest til både hverdagens helte og de særlige præstationer. Der skulle uddeles en række priser til festen, som du kan læse mere om her.

Kommentarer