Ingen test på Tunø
Region Midtjylland har vurderet, at det ikke er aktuelt at sende en mobil testenhed til Tunø, der er ramt af en stigning i antal smittede med corona.
Tunø har det seneste stykke tid været ramt af et udbrud af coronasmitte, og i den forbindelse har vi fået nogle henvendelser om muligheden for at blive testet på øen. Det har vi været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, og Regionen om, men her vurderer man at det ikke er aktuelt at sende en testenhed til øen. Det fortæller Jette Lorenzen, der er direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse ved Odder Kommune.
”Først og fremmest kan de mobile enheder ikke tilbyde PCR test, som er de test nære kontakter skal have – de skal derfor om alle omstændigheder på fastland for at testes. Herudover vurderer man, med afsæt i vaccinestatus og den samlede smitte på Tunø, at man ikke kan prioritere testkapaciteten til Tunø. Stiger smittet vil behovet selvfølgelig blive vurderet igen,” siger hun.
Odder Kommunes sygeplejersker må ikke teste borger hverken på Tunø eller andre steder. Det er ikke alene i Odder Kommune det forholder sig sådan, det er hele landet. Vi opdaterer naturligvis, hvis situationen ændrer sig.
Kommentarer