Odder

Kommunalvalg 2021

Foto: Odder kommune

Information fra Odder Kommune om kommunalvalget.

Tirsdag den 16. november 2021 er der valg af 19 medlemmer til kommunalbestyrelsen i Odder Kommune. Den nye kommunalbestyrelse virker fra 1. januar 2022.

Stemmeafgivningen finder sted kl. 8-20, med undtagelse af Tunø, hvor det forventes, at stemmeafgivningen finder sted fra kl. 9-20

Valgret

Valgret har personer, der senest på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i Odder Kommune og som herunder enten

har dansk indfødsret (statsborgerskab)

er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union

er statsborger i Island og Norge eller

uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen

Britiske statsborgere der senest den 31. januar 2020 er bopæls-registreret i CPR og siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Danmark

Følgende har ikke valgret

Følgende grupper af udlændige har ikke valgret:

Udlændinge, der befinder sig i Danmark på tålt ophold

Udlændige, der er udvist af Danmark ved dom eller administrativ afgørelse, og

3. Udlændinge, som er dømt ved en international straffedomstol, og som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner.

Valgbar

Valgbar til kommunalbestyrelsen er enhver, der har valgret, og som den 1. oktober 2021 opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget.

Kandidatlister

Navne på kandidater, der stiller op til valget, skal opstilles på kandidatlister:

Kandidatlister, der ved sidste kommunalbestyrelsesvalg opnåede repræsentation i kommunalbestyrelsen og som fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen tirsdagen 9 uger før valgdagen, kan blive fritaget for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.

Kandidatlister der ønsker fritagelse for kravet om stillere, kan fra og med tirsdag den 31. august 2021 og senest tirsdag den 14. september kl. 12 indleveres til Ledelse & Udvikling på Odder Rådhus, Rådhusgade 3, 8300 Odder.

Kandidatlister der ikke er fritaget for kravet om indsamling af underskrif-ter fra et mindsteantal stillere, kan fra og med den 14. september og senest tirsdag den 28. september kl. 12 indleveres til Ledelse & Udvikling

Hver liste kan indeholde højst 23 kandidater.

Listen skal desuden være underskrevet af mindst 25 og højst 50 stillere, der har valgret og bor i kommunen

Valg- og listeforbund

Kandidatlister kan for Valgbestyrelsen anmode at ville støtte hinanden i valgforbund og/eller listeforbund. Anmeldelse herom skal være indleveret senest mandag den 4. oktober 2021 kl. 12

Blanketter til anmeldelse af kandidatlister og valgforbund/listeforbund til kommunalbestyrelsesvalget kan fås ved henvendelse til Ledelse & Udvikling på Odder Rådhus – tlf. 8780 3333 eller e-mail: inger.rasmussen@odder.dk eller birgitte.de.place@odder.dk

Samtidig med valg til kommunalbestyrelsen afholdes der valg til Regionsrådet i Region Midtjylland

Kommentarer