Sidste år faldt antallet af unge, der startede på en universitetsuddannelse, til det laveste niveau i 10 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik – tal, som Dansk Industri finder meget overraskende. Til gengæld glæder DI sig over en stigning i antallet bachelorstuderende på de tekniske uddannelse.

– Det er overraskende, at optaget på universiteterne er faldet til det laveste i 10 år. Vi kender ikke den direkte årsag, men vi formoder, at det hænger sammen med, at vi samtidig har den laveste ledighed i mands minde. Dimensioneringen af de videregående uddannelser kan også spille ind. Heldigvis har faldet i tilgangen til de akademiske uddannelser ikke ramt det tekniske område, hvis kandidater efterspørges i stor stil blandt de danske virksomheder, siger konstitueret chef for Forskning, Uddannelse og Mangfoldighed i DI, Bjarke Lind.

I 2021 begyndte 26.700 studerende en bacheloruddannelse. Det er det laveste antal nye bachelorstuderende siden 2010, viser tallene fra Danmarks Statistik, som netop er offentliggjort.

2013 var rekordår

– 2020 omtales som et historisk år i forhold til optaget på bacheloruddannelserne. Men ses vi på, hvor mange studerende, som reelt påbegynder den bacheloruddannelse, som de tilbydes optagelse på, så hedder rekordåret 2013, mens der i 2021 startede det laveste antal studerende siden 2010, kan vi se i tallene fra Danmarks Statistik, siger Bjarke Lind.

I 2021 påbegyndte 2.840 færre studerende en bacheloruddannelse sammenlignet med rekordåret 2013. Det er et fald på 10 procent. Det største fald i antal nye studerende ses på de humanistiske bacheloruddannelser, hvor 39 procent færre påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021 i forhold til 2013. Omvendt er tilgangen af nye studerende på de tekniske bacheloruddannelser steget med 26procent fra 2013 til 2021.

Går som varmt brød

– Tekniske kandidater går heldigvis som varmt brød på arbejdsmarkedet, og erhvervslivets store efterspørgsel forventes kun at stige i takt med den grønne og teknologiske omstilling.

– Det er helt essentielt for den enkelte virksomheds vækst og de store samfundsdagsordner, at det stigende optag på de tekniske bacheloruddannelser fortsætter i fremtiden. Virksomhederne har stærkt brug for de kandidater, som kommer ud fem år senere. Det er svært at overdrive vigtigheden af, at erhvervslivet kan rekruttere nok ingeniører og andre tekniske kandidater, siger Bjarke Lind.

Stadig kønsskævt

Mens antal studerende, som starter på en teknisk bacheloruddannelse, er steget, så er den skæve kønsfordeling på universitetsuddannelserne ikke blevet forbedret. Kun knap en tredjedel af de nye studerende er kvinder.

– Desværre er der ikke rigtig tegn på, at det er lykkedes at få flere kvinder til at vælge teknisk videnskab. Vi vil fortsætte arbejdet med at få øget andelen af kvinder, så andelen på STEM-uddannelserne kommer op på 40procent, siger Bjarke Lind.

Faldet i antal nye studerende på bacheloruddannelserne er særligt drevet af et fald inden for humaniora. Det skyldes bl.a. indførslen af den ledighedsbaserede dimensionering, som siden 2015 har reguleret optaget i henhold til dimittendledigheden.

– Mange humanistiske dimittender har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Humanister kan gøre sig særligt attraktive for erhvervslivet ved f.eks. at opnå en digital kompetenceprofil. De humanistiske kandidater, som kan tænke i digitale løsninger og binde ny digital teknologi sammen med deres kernefaglighed, er enormt eftertragtede, siger Bjarke Lind.

Efterspørgslen efter ikke-it-specialister med digitale kompetencer er stigende i den private sektor, og det er særligt humanistiske kandidater med en digital profil, som efterspørges. Knap halvdelen (45 procent) af alle jobopslag rettet mod en humanistisk kandidat efterspørger digitale kompetencer. Det viser tal, som HBS Economics har beregnet på vegne af DI.