I dag har hospitalerne et højt forbrug af éngangsprodukter som eksempelvis sakse og pincetter af kirurgisk stål. Men der er store klimamæssige gevinster ved at anvende flergangsmetalredskaber i stedet for éngangs – også når ressourcerne til sterilisering er regnet med. Det viser en ny analyse fra Region Midtjyllands Center for Bæredygtige Hospitaler. 

Der bliver sat mange sting i huden på hospitalerne. Hvert år bruges 40.429 éngangs-sutursæt af metal på hospitalerne i Region Midtjylland. Det svarer til at kassere 3,2 ton metal – og det er alene fra dette ene instrumentsæt med en saks, en nåleholder og en pincet. 

Men en ny analyse udarbejdet af Region Midtjylland i samarbejde med konsulenthuset Viegand Maagøe viser, at CO2-udledningen ved flergangs-sutursæt er op til 90 procent lavere end ved éngangssæt, også selv om det kræver vask og ekstra håndtering. 

– Hvis Region Midtjylland skal leve op til visionen om at være en CO2-neutral cirkulær region i 2050, er det bydende nødvendigt, at vi fokuserer på bæredygtige indkøb, minimalt forbrug, genbrug og genanvendelse. Denne analyse viser, at der er store klimamæssige gevinster at hente ved gå fra éngangs- til flergangsinstrumenter i metal. Vi bruger jo allerede flergangsinstrumenter af metal på hospitalerne, så vi går ikke på kompromis med patientsikkerheden. Mange klinikere foretrækker endda flergangs-sutursæt, da kvaliteten er bedre, så jo hurtigere vi kan lave en udskiftning desto bedre, siger Maria Gaden, leder af Center for Bæredygtige Hospitaler. 

En helt nødvendig grøn omstilling af hospitalerne

En “cirkulær region” betyder, at regionen på alle hospitaler, institutioner og lignende sørger for, at de ting, der købes ind, bruges og smides væk, er produceret, så produkterne eller materialet kan genbruges eller genanvendes. 

Cirka 80 procent af hospitalernes samlede CO2-udledning stammer fra forbruget af varer og tjenesteydelser, og skiftet fra engangs- til flergangsprodukter er afgørende, hvis sundhedsvæsnet skal have en mere bæredygtig drift.

 – Denne analyse er et strålende eksempel på, hvordan Center for Bæredygtige Hospitaler samler, genererer og formidler viden til gavn for den grønne omstilling af hele sundhedsvæsnet. I Region Midtjylland vil vi i mål med vores ambitiøse bæredygtighedsstrategi, og vi har prioriteret at oprette centret, som hjælper på tværs af hospitalerne, så de gode bæredygtige løsninger skaleres og spredes hurtigere, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for Udvalget for Bæredygtighed, Teknologi og Anlæg i Region Midtjylland. 

Analyseværktøj kan anvendes på mange metalinstrumenter

Med udgangspunkt i sutursættets tre redskaber og emballage er der lavet et analyseværktøj, der gør det muligt at sammenligne klimapåvirkningen og totalomkostninger mellem et éngangs- og et flergangssæt med afsæt i sutursættenes livscyklus. 

Region Midtjylland kan anvende analyseværktøjet, som er udviklet i samarbejde med Viegand Maagøe, på en bred kategori af metalinstrumenter, der til daglig bruges på hospitalerne. 

– Klimamæssigt er der store gevinster, fordi flergangsinstrumenter udleder cirka 90 procent mindre CO2 end éngangs. Økonomisk er der dog kun få procent at spare i indkøb og drift af flergangsinstrumenter, men der kan blive tale om en større omstilling logistisk set på hospitalerne, fordi mere udstyr skal steriliseres. Derfor skal vi nu kortlægge og beregne, hvad den reelle omstilling til flergangsmetalinstrumenter vil kræve af investeringer til at udvide kapaciteten på blandt andet sterilcentralerne, siger Maria Gaden. 

Forsyningssikkerhed er et andet aspekt af et bæredygtigt sundhedsvæsen. Danmark står sårbart både ift. forstyrrelser i forsyningskæden og stigende råvarepriser, hvis sundhedsvæsnet fortsætter forbruget af éngangsudstyr. Derudover er metal en begrænset ressource, så det er utænkeligt at fortsætte med at anvende kirurgisk stål som et éngangsmateriale på sigt. 

Genbrug frem for udsmidning og afbrænding

Analyseværktøjet er udviklet med henblik på at sammenligne blandt andet klimapåvirkningen i form af CO2-ækvivalenter fra henholdsvis éngangs- og flergangsinstrumenter forbundet med en række aktiviteter såsom produktion, distribution, internt genbrug og affaldshåndtering. 

Klimaaftrykket er stort set ens for éngangs- og flergangsinstrumenter, når det handler om produktionen, indkøb og bortskaffelse af et enkelt sæt. Den store forskel er genbrugsloopet: Mens éngangs-sutursæt bliver sendt direkte til forbrænding efter brug, indgår flergangs-sutursættet i et genbrugsloop, hvor sættet bliver vasket, steriliseret, genindpakket og brugt igen og igen. 

– Det er banebrydende, at det er Region Midtjylland selv, der råber højt, undersøger og forsøger at gøre noget anderledes og nyt. Forestil dig et scenarie, hvor vi enten bruger én saks 50 gange eller 50 sakse én gang. Groft sagt svarer det til at købe én bil om året i stedet for at få den serviceret hvert år. Det er jo absurd, og ressourcemæssigt er det derfor naturligvis en ekstremt god idé at bruge udstyret flere gange, når man kan, siger Tim McAloone, professor i Sustainable Product/Service-Systems på DTU og ekspert inden for bæredygtig produktudvikling og cirkulær økonomi. 

Tim McAloone ser desuden store muligheder for at minimere forbruget på landets hospitaler i fremtiden, men det kræver en markant ændret tilgang. 

– Lige nu udfordrer vi engangskulturen, men i fremtiden skal også ejerskabskulturen udfordres. Rundt omkring på de danske hospitaler ligger der en masse udstyr, som ikke bliver brugt. Det er et stort ressourcespild, men løsningen kan være, at flere hospitaler deles om udstyr – både mindre redskaber, men også større værktøjer som fx scannere. Det kan køre på abonnementsbasis, så produktet bliver tilbudt som en ydelse, og på den måde kan det enkelte sygehus nøjes med at indkøbe langt mindre end i dag, siger han.