Af Malte Larsen, Socialdemokratiet

I foråret 1952 forlod min far 7. klasse, kort efter sin konfirmation. Han kom ud at tjene, og i den første plads havde han fri hver anden søndag, efter at morgenfodring og malkning var afsluttet forstås.

I årene der fulgte, tjente han bønder indtil værnepligten. Senere i livet varetog han alskens ufaglært arbejde, ofte i byggeriet, men altid arbejde hvor hans fysiske evner kom i anvendelse. I mange år var arbejdsuger, med mere end 50-60 timer, mere reglen end undtagelsen. Min far valgte at gå på efterløn en tid efter, at han var fyldt 60 år. Han var i mange år medlem af SID, og var en af dem, efterlønnen var opfundet til. En af dem der efter knap 50 år på arbejdsmarkedet, kunne trække sig tilbage med værdigheden i behold. Man må sige at han havde ydet sit, og havde fortjent nogle gode år i et lavere tempo.

Jeg startede selv i min første læreplads – også i landbruget – efter 9. klasse som 15 årig. Jeg har den største forståelse for at kroppen eventuelt knirker efter knap 40 år på arbejdsmarkedet. Mange af mine jævnaldrende tager smertestillende lindring, for at kunne klare arbejdsdagen.

Lars Løkke valgte at stå i spidsen for en kraftig forringelse af efterlønnen. En regnearksøvelse viste, at det var nødvendigt, at flere blev længere tid på arbejdsmarkedet. Desværre var øvelsen uden blik for de mange mennesker, der skulle blive endnu flere år på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at alt for mange medlemmer af f.eks. 3F, FOA eller NNF, har sluttet arbejdslivet på førtidspension. I særdeleshed er ufaglærte og mennesker med korte uddannelser blevet ramt.

Jeg har gennem mange år arbejdet ihærdigt for en differentieret pensionsalder, der vil give alle en ret til at gå på pension efter f.eks. 45 år i beskæftigelse. Jeg er selvfølgelig enormt stolt over, at vi fik indført retten til tidlig folkepension. Nu kan mennesker med et langt arbejdsliv vælge at gå på pension op til 3 år før den gældende pensionsalder. Vi fik lavet reel forandring for en gruppe mennesker, der aldrig skulle have været bragt i denne situation.

Flere borgerlige partier ønsker at afskaffe retten. Andre borgerlige er vendt og siger at de vil bevare den. Det sikre er nu nok at stemme socialdemokratisk, hvis retten skal bevares.

For mig er det vigtigt at vi udvikler retten. F.eks. ved at kunne opnå retten tidligere, hvis den generelle pensionsalder stiger.