Fillerup

Odder Kommunes bygningspriser 2020 uddelt

Odder Kommune uddelte mandag eftermiddag årets to bygningspriser. Foto: Odder Kommune
Det nye længehus på Kongshusvej 65-69 over for Rathlousdal. Foto: Odder Kommune

Mandag eftermiddag blev årets udgaver af Odder Kommunes bygningspriser uddelt, dog under lidt mindre – men mere corona-venlige – rammer. Formand for rådet, der uddeler priserne, Elvin Hansen, og byplanlægger Leni Petersen, var sammen kørt ud til de to vindere af kategorierne, som hver fik en plakette.

Vinderen af kategori A, som var for nybyggerier, er det nye længehus til tre boliger på Kongshusvej 65-69 over for Rathlousdal. Her blev en lignende bygning revet ned, og tilladelsen til den nedrivning var at man byggede noget, som passede ind i kulturmiljøet i området. Det er lykkedes så godt, at man altså har kåret byggeriet som vinderen af kategori A.

Vinderen af Kategori B, der fokuserer på renoveringer af eksisterende byggerier, tilfaldt renoveringen af Karensminde på Lilliensborgvej 35 lidt udenfor Gylling. Her har man renoveret en tidligere hovedbygning – blandt andet med en helt nyrenoveret førstesal og en ny vinterhave. Også er den renovering altså sket med så meget succes, at man har kåret det som vinder i kategori B.

Karensminde på Lilliensborgvej. Foto: Odder Kommune

Begge bygninger er synlige fra vejen, hvis man kører forbi i bil.

Kommentarer