Af Sara Hvidbak Grouleff, Frie Grønne

Pr. 1. juli 2022 har 10.3% af den voksne, danske befolkning ikke stemmeret.
Dette skyldes bl.a. en mere og mere globaliseret verden, hvor mange ikke nødvendigvis bor eller opholder sig i det land de er født de. Måske er man rejst efter arbejde, måske er man på udveksling eller har fundet kærligheden på tværs af landegrænser. Måske har man måttet forlade sit hjemland, fordi der ikke var sikkert at være og søgt sin menneskerettighed om en tryg tilværelse opfyldt et andet sted. Men de får ikke stemmeret.
Samtidig har vi i Danmark mange, som både er født og opvokset i Danmark eller som har boet her i mange år. De arbejder og betaler skat som alle andre. De erhverver sig uddannelse og erhvervserfaring, stifter måske familie og får børn, der ligeledes vokser op i Danmark.
Alligevel har de ikke nødvendigvis statsborgerskab – og dermed ikke stemmeret.

Kravene om dansk sprog, beskæftigelse, selvforsørgelse og ren straffeattest for overhovedet at kunne søge om dansk statsborgerskab er skærpet i en sådan grad, at selv en enkelt fartbøde kan forhindre dette.

Adgangen til dansk statsborgerskab skal klart være lettere. Det er inhumant at regeringen i et rigt land som Danmark, her springer over hvor gærdet er lavest, ganske enkelt i en forkælet overbevisning om, at vi ikke har lyst til at dele, eller fordi vi frygter at nogen kommer og ‘ødelægger hvad vi har skabt’.

Flygtninge kommer til Danmark af nød – ikke for at ødelægge noget for nogen.
Vi er alle mennesker på lige fod, født ind i en verden med enorme udfordringer, men alle med samme ret til tryghed og et værdigt liv.

Adgangen til statsborgerskab skal dog også ske for, at fremme integrationen. Hermed mener jeg altså både af ikke etniske danskere og af etniske danskere.
I en stadig mere globaliseret verden, nu også med klimaudfordringer, energikriser og et stigende antal klimaflygtninge og ubeboelige områder, må vi ganske enkelt sande at samarbejde er menneskehedens vej frem. Det hjælper ingen, heller ikke danskerne, at separere os fra alle andre og tro, at vi kan passe os selv og at alting så nok skal løse sig.

I Danmark bryster vi os af vores uddannelsesområde og af, hvor mange højtuddannede vi er.
Vores relativt høje uddannelser betyder dog på ingen måde, at vi ikke kan blive klogere. Vi ville absolut ikke tage skade af, at få udvidet vores bevidsthed en smule – og af at lære, hvor der læres kan.
Skal vi komme klimakrisen og alt hvad der her vil medfølge til livs, skal samarbejde gå på tværs befolkningsgrupper og på tværs af landegrænser.
Vi skal lade os inspirere af hinanden, hjælpe hinanden og tage imod al den viden og alle de hænder, der kan mønstres. For det er ikke så lidt ufordringer vi står med og ikke så lidt behov, der skal dækkes. Varme hænder og vidende hjerner, har vi brug for.

Så, Danmark! Kan vi snart blive enige om, at det er spild af alles tid og energi, at bashe på tørklæder og religion, at udskamme seksuel orientering og at diskriminere efter hudfarve eller ophav?

Èt er, at vi alle bare er mennesker og at frygten for ‘det fremmede’ er en forældet, unuanceret tanke – men nu er vi tilmed mennesker på den samme, brændende klode. De udfordringer verden står med i dag rækker langt, langt ud over så snævert et fokus.

Vågn op, Danmark.
Gør lidt gavn for hinanden og af hinanden.
Giv hinanden ret til at have en stemme.
Giv alle danskere ret til at stemme.