Odder

Praktiserende læger tilbyde vaccine mod COVID-19

Foto: Odder kommune

Fra onsdag 8. december kan praktiserende læger i Region Midtjylland tilbyde vaccination mod COVID-19 i egen praksis.

Praktiserende Lægers Organisation, PLO-Midtjylland, og Region Midtjylland har indgået aftale om, at praktiserende læger fra 8. december kan tilbyde at vaccinere patienter mod COVID-19.

Det vil fremgå af den enkelte lægekliniks hjemmeside, om klinikken tilbyder vaccination mod COVID-19.

Hjemmesiden corona.rm.dk vil løbende blive opdateret med en oversigt over klinikker, der tilbyder vaccinationen.

Du kan frit vælge, om du vil vaccineres hos en praktiserende læge eller på et regionalt vaccinested

– For mange borgere vil det være en kæmpe hjælp, at de kan blive vaccineret i nærområdet hos en læge, de kender. Jeg er rigtig glad for, at de praktiserende læger vil hjælpe os, så vi hurtigt kan tilbyde alle, der ønsker det, en vaccination mod COVID-19, siger Anders Kühnau, regionsrådsformand (S).

Alle skal bestille tid først

Du kan først bestille tid til vaccination mod COVID-19, når du har modtaget en invitation til vaccination i din e-boks (eller per brev, hvis du er fritaget for epost).

Vil du vaccineres hos en praktiserende læge, skal du bestille tid hos lægen. Lægeklinikker, som tilbyder COVID-19 vaccine, vil oplyse det på klinikkens egen hjemmeside.

Ønsker du vaccination på regionens vaccinesteder, skal du som hidtil bestille tiden via hjemmesiden vacciner.dk.

Har du ikke NemId, kan du få hjælp til at booke tid til vaccination på regionale vaccinesteder fra regionens bookingsupport-telefon.

Find information om vaccinetilbud i regionen og hos praktiserende læger på corona.rm.dk.

Fakta

  • Fra onsdag 8. december kan praktiserende læger i Region Midtjylland tilbyde vaccination mod COVID-19 i egen praksis.
  • Det er frivilligt, om den enkelte lægeklinik ønsker at tilbyde covid-19 vaccination. Det vil fremgå af den enkelte lægekliniks hjemmeside, om klinikken tilbyder vaccination mod COVID-19.
  • Hvilke læger der tilbyder vaccination mod COVID-19 vil (fra fredag 3. december) fremgå af corona.rm.dk.
  • Belast venligst ikke øvrige lægeklinikkers telefoner med spørgsmål om mulighederne for vaccination mod COVID-19.
  • Vil du vaccineres hos en praktiserende læge, skal du bestille en tid hos lægen.
  • Du kan godt blive vaccineret i en anden lægeklinik end hos din egen læge.
  • Ønsker du vaccination på regionens vaccinesteder, skal du som hidtil bestille tiden via hjemmesiden vacciner.dk.
  • Find information om regionale vaccinetilbud på corona.rm.dk. Kontakt

Kommentarer