Alrø

Sjælden gæst ved Egehovedet på Alrø

Den sjældne vadefugl, Langnæbbet Sneppeklire, er blevet set på Alrø. Foto: Ornitolog, Hans Pinstrup, Horsens.

Ifølge Naturvejleder Ole Sørensen har vi besøg af en meget fin og sjælden gæst i Horsens Fjord, hvor den både er set ved Borre Knob og ved Egehovedet på Alrø.

Det drejer sig om Langnæbbet Sneppeklire, som er en nordamerikansk vadefugl, der normalt har vinterkvarter i Sydamerika.

Fuglen ved Alrø Egehoved er formodentlig havnet i Horsens Fjord efter at den på sit træk mod syd er kommet i kraftig storm i efteråret og blæst over Atlanten til Danmark. Langnæbbet sneppeklire er truffet 15 gange i Danmark og på europæisk plan er den en regelmæssigt forekommende sjældenhed.

Kommentarer