112

Ung kvinde stjal varer i Odder og Aarhus

En ung kvinde blev torsdag aften anholdt for flere tyverier i Matas.

En 19-årig kvinde blev torsdag omkring kl. 17.00 tilbageholdt af et par medarbejdere i Matas i Veri Centret i Risskov, efter hun havde stjålet nogle kosmetikprodukter.

Personalet havde set kvinden putte varer i lommen, og da hun gik ud uden at betale, løb medarbejderne efter og fik fat i den 19-årige, som blev på stedet, indtil en patrulje kom frem. 

Ud over varerne fra Veri Centret havde kvinden også en række andre varer på sig. Hun erkendte, at hun havde stjålet fra en Matas i Odder, hvorefter hun havde taget bussen til Aarhus. Her havde hun stjålet fra butikker i Bruuns Galleri og i Løvbjergcentret, inden hun var taget til Veri Centret. 

Den 19-årige blev anholdt og blev sigtet for en række tyverier. 

Kommentarer